Spring til indhold
Minder Fortæller – et træ med blade, hvor hvert blad er et minde

Om os

Alle mennesker har en historie

Nogle af de vigtigste historier findes i vores egne familier. Minder Fortæller er sat i verden for at bevare dem – med menneskets egne ord og egen stemme.

Hvorfor Minder Fortæller?

Det begyndte med et menneske, jeg aldrig nåede at møde

Minder Fortæller begyndte egentlig med et menneske, jeg aldrig nåede at møde. Min kæreste mistede sin mor, før vi lærte hinanden at kende. Derfor fik jeg aldrig mulighed for at lære hende at kende – og vores børn fik aldrig mulighed for at kende deres mormor.

Jeg har hørt mange historier om hende gennem årene. Små fortællinger om hvem hun var, hvad hun gjorde, og de øjeblikke familien stadig husker. Men jeg har aldrig hørt historierne fra hende selv. Jeg kender ikke hendes stemme, hendes måde at fortælle på eller det blik og det grin, der fulgte med.

Og det fik mig til at tænke på, hvor stor forskel der er på at høre historier om et menneske – og at høre et menneske fortælle sin egen historie. For selvom historierne kan leve videre i familien, er der noget særligt ved at bevare dem med menneskets egne ord og egen stemme.

Da jeg senere så TV-programmet Det sidste ord, blev tanken endnu tydeligere for mig: Hvorfor skulle den mulighed kun være forbeholdt kendte mennesker? Alle mennesker har en historie. Og nogle af de vigtigste historier findes i vores egne familier.

Det blev begyndelsen på Minder Fortæller.

— Anders Brinch, stifter

Holdet bag

To mennesker, én mission

Portræt af Anders Brinch, stifter af Minder Fortæller

Anders Brinch

Stifter og medejer

Hvem er Anders?

Som stifter og medejer af Minder Fortæller står Anders for markedsføring, booking, kundekontakt og konceptudvikling.

Faglig baggrund

  • Bachelor i Nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet (2011).
  • Læreruddannet fra Professionshøjskolen Absalon (2023).
Portræt af Kian Fonoudi, journalist og medejer af Minder Fortæller

Kian Fonoudi

Medejer og journalist

Hvem er Kian?

Kian har arbejdet mange år som sportsjournalist og har gennem sit arbejde mødt mennesker med vidt forskellige historier. Som journalist er han vant til at lytte, stille spørgsmål og skabe den tillid, der får mennesker til at fortælle.

Jeg mistede min far i 2017. Der er mange ting, jeg stadig husker. Historier, han fortalte igen og igen. Små ting, som måske ikke virkede vigtige dengang, men som betyder noget helt andet i dag.

Jeg ville ønske, jeg kunne høre ham fortælle dem én gang til. Ikke bare huske ordene, men høre hans stemme og måden, han fortalte dem på.

Det er en erfaring, jeg tager med mig i arbejdet med Minder Fortæller. For mig handler det ikke kun om at bevare minder, men om at bevare noget af mennesket bag dem – til familien, børnene og dem, der kommer efter.

Nogle stemmer savner man først for alvor, når man ikke længere kan høre dem.

— Kian Fonoudi

Som medejer står Kian for interviews, research og struktureringen af fortællingen.

Faglig baggrund

  • Prisbelønnet journalist.
  • Uddannet fra SDU i 2010.
  • Forfatter.

Sådan arbejder vi

Det, vi står for

Trygt og i dit tempo

Vi kommer hjem til dig og tager samtalen i rolige, velkendte omgivelser. Du behøver ikke forberede noget.

Journalistisk håndværk

Interviewet ledes af en erfaren journalist, der er vant til at lytte, stille de rigtige spørgsmål og skabe tillid.

Dine egne ord

Vi bevarer din stemme, din latter og din måde at fortælle på. Fortællingen er din – vi hjælper den bare frem.

Book en

Ring 60 54 03 71Skriv til os

samtale

Uforpligtende. Vi ringer dig op, fortæller hvordan det foregår, og svarer på det, du er i tvivl om.